QSP

Quality Sample Program

Hvad er QSP...

QSP står for ”quality sample program”.

 

I samarbejde med APHA og deres partner U.S. Livestock Genetics Export, Inc. (USLGE), ansøgte APHA/PHCDK om fondsmidler ($75.000) til QSP programmet i Danmark, som administreres gennem USDA's Foreign Agricultural Service. USDA hører under det amerikanske landbrugsministerium U.S. Livestock Genetics Export, Inc. (USLGE).

 

Dette program skal være med til at vise potentielle kunder på nye markeder mulighed for at opdage kvaliteten og fordelene ved de amerikanske landbrugs produkter, herunder avl med heste.

Med disse fondsmidlerne vil APHA og PHCDK kunne tilbyde vores medlemmer gratis frostsæd fra lige præcis den US Paint hingst de måtte ønske, hvorved de amerikanske blodlinjer kan udbredes oversøisk.

 

QSP tildeles til et avlsforbund om året, og i 2025 blev det APHA/PHCDK som blev udvalgt hvilket vi er mega stolte over at blive en del af.

 

Det konkrete mål for PHCDK Danmark er at fremme den danske avl indenfor Amerikanske Paint Horses.

 

PHCDK håber, at så mange QSP-afkom som muligt bliver i Danmark så de kan indgå i shows og/eller avl på sigt.

 

Ønsker du at deltage I QSP programmet skal du udfylde ansøgningen  på knappen herunder - senest 25. oktober 2024!  

Ansøg

QSP Program Regler

  • Som ansøger skal du være aktuelt medlem af APHA og Paint Horse Club Denmark og have bopæl i Danmark.
  • For at en hoppe kan være berettiget, skal den være registreret hos APHA og/eller AQHA. APHA-registrerede hopper vil blive prioriteret først. Flere hopper fra samme avler kan aftales.
  • Ansøger skal være hoppens nuværende ejer. Ejerskabsregistre skal være aktuelle med APHA og/eller AQHA før ansøgning. Hvis du leaser en hoppe, eller planlægger at foretage en embryooverførsel, bedes du kontakte APHA for yderligere information og formularer.
  • Hvis du som ansøgere udvælges, indvilliger du i at deltage i et allerede planlagt endags reproduktionsseminar afholdt 16. november 2024 hos Højgaard Repro / hestehospital, Rugårdsvej 696, 5462 Morud. På dette seminar skal ansøger oplyse hvilke 3 hingste de foretrækker og skal underskrive kontrakt med APHA/PHCDK. Hvis ansøgeren ikke deltager, vil sæden blive tilskrevet en anden berettiget hoppe/ejer.
  • Når ansøger har valgt den ønskede hingst, er det APHA der tager direkte kontakt og laver aftale/kontrakt samt betaler hingsteholderen for sæden.
  • Hvis din hest udvælges, er du som ansøger ansvarlig for alle dyrlæge og behandlings omkostninger i forbindelse med insemination af hoppen.
  • Hvis du bliver udvalgt, accepterer du som ansøger at registrere føllet hos APHA inden føllet bliver 90 dage. Ansøgeren er ansvarlig for alle omkostninger forbundet med APHA-registrering.
  • APHA/PHCDK hæfter ikke for sygdom eller skader i forbindelse med hoppens drægtighed eller foling. Der er ingen følgaranti og hoppeejer bliver ikke kompenseret økonomisk, såfremt det ikke lykkedes at ifole hoppen.

 

Spørgsmål

Kontakt Paint Horse Club Denmark: ring på +45 24 66 27 28 eller send en mail til qsppainthorseclubdenmark@gmail.com